NKT Photonics
Storentreprise med bl.a. facade opbygning
Beskrivelse af opgaven
Udvidelse af eksisterende produktionsbygning, med en tilbygning på ca. 550 m² fordelt på to etager, herunder ISO klasse 5 renrum. Samtidig blev ca. 60 m² af eksisterende bygning, som indeholdt ISO klasse 7 renrum, ombygget. Tilbygningen skulle reorganisere eksisterende produktionslinje, så spredte funktioner samles på én fysisk placering. Den øverste etage rummer primær produktion, mens kælderetagen håndterer oplag, produktionsaffald og supplerende teknik. Storentreprisen omfattede tømrerarbejde (egenproduktion), maler, gulv, murer, tagdækker, smed og anlægsarbejde, med opbygning af facader, gulvopbygning med EDB-gulve, vinyl, linoleum og epoxy, etablering af to nye badeværelser, dørmontage, tagpap samt udvendige anlægsarbejder. Projektet blev udført med fokus på koordinering mellem fagene, høj kvalitet og overholdelse af tidsplan, hvilket sikrede en samlet løsning for både bygningens funktion og æstetik.
Bygherre
NKT / Bravida
Arkitekt
Gottlieb Paludan Architects
Ingeniør
AFRY
Entrepriseform
Storentreprise
M2
600 m2
Afleveret
2022
Entreprisesum
8 mio.